Speciale i singler, kærestesorg, kønspolarisering, kommunikation, smerter i underlivet & kropsbevidsthed.

Har du ondt i hjertet? måske du er single, har kærestesorg, smerter i underlivet eller uendelig mange skænderiger med din kæreste??? Jeg hedder Nadja og jeg har siden 2013 hjulpet flere med et gladere hjerte. Velkommen!

Sexolog og ekspert indenfor Single-terapi. Det er et specielt designet forløb for single. Det kan hjælpe dig til bedre selvindsigt, større selvværd & forståelse af dine signaler, handlinger & mønstre, samt komme tætter på målet med at finde en kæreste.

Som vaginal-terapeut arbejder jeg med kvinder som har ondt i underlivet, i form af vaginisme eller vulvodyni. Det er en Behandlingsform som har stor succes. Jeg arbejder især her med kropsbevidsthed, mønsterbrydning & livsstil.

Indenfor parterapi arbejder jeg med skilsmisse kriser, par der ikke taler sammen, kommunikations vanskeligheder & par som er vokset fra hinanden. I et parterapi forløb, vil i opleve at blive bedre til at kommunikere sammen, ændre dårlige mønstre & komme tætter på hinanden igen.

 

Sms eller ring på Tlf.: 21218894 hvis du ønsker en tid <3

"Da jeg startede hos Nadja, havde jeg døjet med vagnisme og mildere vulvodyni i 1,5 år"

For knap to år siden, fik jeg konstateret vagnisme hos en gynækolog. Det var et halvt år efter jeg var blevet gift, og frustrationen var stor. 

Efter flere samtaler med gynækolog og et forløb hos en anden sexolog, var jeg næsten klar til at give op. Jeg synes det var svært, at finde den rigtige hjælp – det var heller ikke det nemmeste at snakke om, hverken med veninder, familie eller min mand. Jeg var blevet god til at feje det væk, og håbe på det ligesom forsvandt af sig selv. For hvis man ikke snakker om det, så er der ikke et problem, jo.  

Da jeg startede hos Nadja, havde jeg døjet med vagnisme og mildere vulvodyni i 1,5 år. Jeg opdagede først mit ”problem” efter jeg blev gift, da jeg ikke havde været seksuelt aktiv før. 

Det var frustrerende, både for mig, men også for min mand. Jeg var begyndt at søge alternative behandlinger til vaginisme, da jeg hos den første sexolog ikke på nogen måde følte mig særlig tryg. Tilgangen var klinisk og upersonlig, og da jeg missede en af mine aftalte tider, opgav jeg at bestille en ny tid. Og så fandt jeg frem til Nadja via søgninger om vagnisme og alternative behandlinger.

Mit første møde med Nadja var så positivt, at jeg glædede mig til at komme igen. Jeg kunne for første gang snakke med nogen om mit problem, uden at føle jeg var alene, og med en der kunne forstå mig.  

Nadja gennemgik planen for forløbet omkring kosten, dagsrytmen samt de øvelser jeg skulle bruge for at komme i kontakt med mit underliv. Udover dette, fokuserede Nadja og jeg også på, hvordan jeg skulle komme i kontakt med min seksualitet og føle mig som et seksuelt menneske. 

Allerede efter de første par uger, kunne jeg mærke en forskel - jeg følte mig mere forbundet med mit underliv, og jeg tænkte meget over hvordan jeg ville udfolde mig seksuelt. Derudover lærte jeg også hvorfor kommunikation og kærlighed med ens partner er vigtig, da negativitet/skænderier kan sætte sig i underlivet og skabe en blokering. 

I de sidste uger af forløbet gik vi i gang med de vaginale tryk, og herefter gik det hele rigtig stærkt. Hele mit forløb hos Nadja varede ca. 6 måneder.  På under 6 måneder var min mand og jeg i stand til at have samleje med penetration. Det var stadig svært de første par gange, men jeg blev mere tryg i det, og kan nu slappe af når det kommer til sex. 

Selvom det hele kan virke grænseoverskridende, så er Nadja er et helt igennem fantastisk menneske, og sørger for at rådgive og vejlede. Med hendes varme, positive og dejlige personlighed kan man ikke andet end at føle sig i trygge rammer, og på intet tidspunkt følte jeg mig forkert, eller som endnu en "patient". 

Jeg vil råde alle og enhver, der døjer med vaginisme til at starte et forløb med Nadja, det er det hele værd. Som min mand siger, Nadja har udført et mirakel :)