Lyst gennem livet

Lyst gennem livets cyklus -når livet ændrer din seksualitet
Lyst er ikke en konstant tilstand -den bevæger sig i takt med livet. Alligevel er mange af os ikke forberedte på, at vores lyst kan ændre sig markant i perioder, hvor kroppen og sindet er optaget af noget andet.
Livet er en cyklus og det påvirker din seksualitet
Vores seksualitet udvikler sig gennem hele livet, men ofte rammes vi af perioder, hvor lysten føles langt væk. Det kan være:
- Når du bliver forælder
At gå fra at være partner til at være forælder kan ændre dit syn på dig selv. Hvordan er jeg både en mor/far og en seksuel partner? Søvnunderskud, ansvar og en ny kropslig identitet kan skubbe lysten i baggrunden.
- Når stress fylder
Kroppen kan ikke være i overlevelse og lyst på samme tid. Når vi er stressede, frigiver hjernen kortisol, som kan undertrykke vores seksuelle hormoner og gøre det svært at finde plads til lyst.
- Når sygdom eller smerte ændrer din virkelighed
Når kroppen er i kamp eller helings proces, skifter fokus fra nydelse til overlevelse. Kroniske smerter eller sygdom kan skabe afstand til kroppen og dermed lysten.
- Når livs kriser tvinger dig til at se dig selv på ny
Sorg, tab, store livs ændringer alle disse ting kan ryste vores identitet og selvbillede. Hvem er jeg i alt det her? Og hvordan kan lyst få en plads i mit liv igen?
- Hormoner styrer mere, end vi tror
Graviditet, fødsel, amning, overgangsalder, stress alle disse ting påvirker vores hormoner, som igen regulerer vores lyst. Det er ikke et spørgsmål om viljestyrke, men biologi.
- Lyst forsvinder ikke, den forandrer sig
I stedet for at presse os selv til at “få lyst igen” kan vi prøve at forstå, hvorfor den ændrer sig. Lyst er dynamisk, og ved at lytte til vores krop og psyke kan vi finde nye veje til intimitet og nærvær.
lys & lyst - Nadja