Anbefalinger

-J, 28 år.

For knap to år siden, fik jeg konstateret vagnisme hos en gynækolog. Det var et halvt år efter jeg var blevet gift, og frustrationen var stor. 

Efter flere samtaler med gynækolog og et forløb hos en anden sexolog, var jeg næsten klar til at give op. Jeg synes det var svært, at finde den rigtige hjælp – det var heller ikke det nemmeste at snakke om, hverken med veninder, familie eller min mand. Jeg var blevet god til at feje det væk, og håbe på det ligesom forsvandt af sig selv. For hvis man ikke snakker om det, så er der ikke et problem, jo.  

Da jeg startede hos Nadja, havde jeg døjet med vagnisme og mildere vulvodyni i 1,5 år. Jeg opdagede først mit ”problem” efter jeg blev gift, da jeg ikke havde været seksuelt aktiv før. 

Det var frustrerende, både for mig, men også for min mand. Jeg var begyndt at søge alternative behandlinger til vaginisme, da jeg hos den første sexolog ikke på nogen måde følte mig særlig tryg. Tilgangen var klinisk og upersonlig, og da jeg missede en af mine aftalte tider, opgav jeg at bestille en ny tid. Og så fandt jeg frem til Nadja via søgninger om vagnisme og alternative behandlinger.

Mit første møde med Nadja var så positivt, at jeg glædede mig til at komme igen. Jeg kunne for første gang snakke med nogen om mit problem, uden at føle jeg var alene, og med en der kunne forstå mig.  

Nadja gennemgik planen for forløbet omkring kosten, dagsrytmen samt de øvelser jeg skulle bruge for at komme i kontakt med mit underliv. Udover dette, fokuserede Nadja og jeg også på, hvordan jeg skulle komme i kontakt med min seksualitet og føle mig som et seksuelt menneske. 

Allerede efter de første par uger, kunne jeg mærke en forskel - jeg følte mig mere forbundet med mit underliv, og jeg tænkte meget over hvordan jeg ville udfolde mig seksuelt. Derudover lærte jeg også hvorfor kommunikation og kærlighed med ens partner er vigtig, da negativitet/skænderier kan sætte sig i underlivet og skabe en blokering. 

I de sidste uger af forløbet gik vi i gang med de vaginale tryk, og herefter gik det hele rigtig stærkt. Hele mit forløb hos Nadja varede ca. 6 måneder.  På under 6 måneder var min mand og jeg i stand til at have samleje med penetration. Det var stadig svært de første par gange, men jeg blev mere tryg i det, og kan nu slappe af når det kommer til sex. 

Selvom det hele kan virke grænseoverskridende, så er Nadja er et helt igennem fantastisk menneske, og sørger for at rådgive og vejlede. Med hendes varme, positive og dejlige personlighed kan man ikke andet end at føle sig i trygge rammer, og på intet tidspunkt følte jeg mig forkert, eller som endnu en "patient". 

Jeg vil råde alle og enhver, der døjer med vaginisme til at starte et forløb med Nadja, det er det hele værd. Som min mand siger, Nadja har udført et mirakel :)

-Mille, 27

Nadja er et af de mest hjertevarme personer, jeg har mødt, og jeg har følt mig umådeligt tryg i hendes kyndige hænder.

Hun har ikke kun hjulpet mig med mit oprindelige problem, men har altid et råd parat til at håndtere alle livets aspekter, store som små.

Hun er yderst professionel og oprigtigt interesseret i at hjælpe med dit problem!

Jeg ville ikke tøve med at opstarte et forløb hos Nadja, selvom det kan synes lidt skræmmende at starte hos en sexolog - men jeg er overbevist om, at du ikke kommer til at fortryde det!

-Malou, 25

En gave for livet

Anbefaling til et behandlingsforløb hos Nadja Kuszon

Da jeg mødte Nadja, havde jeg døjet med både vulvodyni og vaginisme i samlet 7 år. Jeg var ved at falde helt fra hinanden og havde stort set mistet håbet om et liv, hvor smerterne ikke fyldte 90% af alt.

De fleste med vulvodyni kender garanteret de daglige pinsler ved ikke at kunne gennemføre et samleje eller nyde intimitet, sidde på stole, gå i jeans, gå på toilettet eller cykle uden konstant at føle en sviende, brændende og dunkende smerte i underlivet, samtidig med at de dagligt kæmper med underlivskramper, forstoppelse, den nedslående følelse af at være utilstrækkelig og hver dag bede til at smerterne stopper, selvom de ikke gør.

For at komme vulvodynien og generne til livs havde jeg forsøgt mig med mange forskellige behandlinger; bedøvende salver, fedtcremer, afspændende øvelser, kostråd, et utal af forskellig medicin mm. Men intet hjalp. Eftersom det viste sig, at jeg var allergisk over for samtlige præparater, udviklede jeg slemme bivirkninger, der ofte tog flere uger eller måneder at komme til livs.

Yderligere fik jeg en stor cyste på min ene æggestok og måtte igennem en slem operation, hvilket generne i mit underliv bestemt ikke blev bedre af.

Det første, Nadja bad mig om, var at smide alle former for p-piller, bedøvende salver og medikamenter, følge en bestemt kostplan, døgnrytme og lave daglige øvelser for at komme i kontakt med mit underliv. Min naturvidenskabelige baggrund gjorde mig til en ægte skeptiker over for disse alternative metoder, for hvordan i al verden skulle denne behandling med et princip om at ”intet måtte gøre ondt” dulme en smerte, der føltes som et dagligt syrebad?

Allerede i løbet af den første uge begyndte jeg til stor overraskelse at mærke forandringer i min krop. Selvom jeg ikke helt ville tro på det, fortsatte forandringerne, og smerterne aftog langsomt. Pludselig gik det op for mig, at jeg hverken tænkte over, om jeg satte mig på stole eller gik på toilettet, og jeg kunne endda bære en bodystocking!

Undervejs i forløbet har jeg en stor del af tiden været ekstremt træt. Jeg har kunne mærke, hvordan min krop fysisk og mentalt har arbejdet på højtryk; smerter er aftaget, har flyttet sig, forandret sig og dukket op i en anden form samtidig med at mine følelser har siddet helt uden på tøjet og gjort mig meget sensitiv og følsom.

Efter kun 6 uger havde jeg for første gang i 7 år en hel dag, hvor jeg var fuldstændigt fri for alle smerter og gener. Fri for kløe, stik, svie, brændende fornemmelser, mavegener og forstoppelse. Jeg følte mig mildest talt lykkelig og havde følelsen af, at en utroligt tung byrde var taget af mine skuldre.

Trods min skepsis er jeg målløst imponeret over, at Nadja med sine behandlingsmetoder har været i stand til at fjerne alle smerter og gener på kun et par uger. Særlig med tanke på at jeg dagligt har døjet med det i så mange år. Behandlingen er et udfordrende program, der kræver både viljestyrke, overskud og sommetider kreative løsninger at kunne gennemføre. Men det hårde arbejde betaler sig! Gennem Nadjas forløb har jeg desuden fået hjælp og værktøjer til at genskabe den kontakt med mig selv, min krop, mit underliv og min seksualitet, som jeg i flere år har forsøgt at distancere mig mest muligt fra.

Nadja er et helt igennem behageligt, hjertevarmt og positivt menneske, der med sin imødekommende og varme personlighed skaber netop det trygge rum, der skal til for at bearbejde smerter og følelser som disse. Hun er ualmindeligt lyttende og opmærksom på den enkelte klients behov og forstår at tilrettelægge øvelser og sessioner derefter. Jeg har aldrig følt mig i tryggere hænder hos en behandler.

Behandlingsforløbet har været den største gave, jeg nogensinde har fået. Det er en befriende og overvældende følelse at gå fra en dagligdag med en konstant følelse af syrebad og lejerbål i underlivet til at kunne være en bekymringsfri, ung kvinde, der glad vil kunne få et parforhold, hvor intimitet er noget vidunderligt i stedet for en pinsel og frygt. For tiden er den største udfordring at vænne sig til ikke længere at være ”hende med problemerne og smerterne”.

Jeg vil råde alle med vulvodyni til at give sig selv et behandlingsforløb hos Nadja og få et smertefrit liv. Det er en investering i livskvalitet, der ikke kan byttes.

Giv dig selv den gave at få et liv fri for vulvodyni. Du fortjener det.

- Nina, 25 år

Jeg startede hos Nadja pga. smerter i underlivet, der ikke bare ødelagte mit sexliv, men også min forståelse af mig selv som seksuelt væsen.  For mig var seksualitet ikke noget nydelsesfyldt, men derimod forbundet med smerter, usikkerhed, sårbarhed og en altoverskyggende skam, der gjorde at jeg i lang tid havde holdt mig fra alt der hed kærlighed og sex.

Jeg gik hos Nadja i ca. 9 måneder, og selvom jeg ikke blev helt smertefri, fik jeg alligevel afsindig meget ud af forløbet.

Jeg har altid haft svært ved at tale om sex og mine problemer, men Nadja skaber et trygt rum, hvor man har lyst til at dele de ting, der er sårbare og skamfulde, og hvor det bliver okay. Der er ubetinget støtte og omsorg, og kun forståelse overfor manglende viden eller spørgsmål. Først og fremmest har det været helt utrolig rart, at blive mødt af en der kan hjælpe en med smerterene, tager det alvorligt og ikke bare vil lære en, at leve med dem.

For mig var noget af det bedste også, at der blev sat fokus på det positive ved min seksualitet – noget som har tendens til at forsvinde efter mange år med smerter. Men med samtaler og meget konkrete øvelser har jeg fået mere fokus på hvad jeg godt kan lide, gerne vil have, hvornår min lyst har det godt og hvordan jeg plejer den. Jeg har både danset, klædt mig sexed, læst erotisk litteratur, connected til min vagina og i det hele taget gjort en masse ting, jeg ikke plejer at gøre. På en sjov måde, så det ikke blev en pligt, men noget der var spændende. Med Nadja arbejdede jeg også med at stå ved mine grænser og hvorfor det er så svært at sætte dem. Selvom det stadig er svært for mig, er jeg blevet bedre til at stå ved mit nej, og ikke føle mig alt for skyldig over det. Selvom jeg er også så småt gået i gang med dating, har langt det meste af mit forløb handlet om mig, og hvordan min seksuelle energi bliver en glæde for mig, i stedet for at være bundet op på hvad jeg skulle levere til en mand.  Nadja udfordrede mine forestillinger om hvad man kan gøre som smerteramt kvinde, og gav mig på en måde retten til at have min seksualitet tilbage.

Nadja gav mig et – kærligt, omsorgsfulgt, men også tiltrængt – spark i røven, til at komme i gang med at udforske min seksualitet, som jeg i så mange år havde forsøgt at undertrykke. Jeg har fået en masse værktøjer, jeg kan arbejde videre med, og desuden en indre stemme (hendes) der titter frem, når jeg er ked af smertene. Som siger, at jeg kun skal gøre det, jeg har lyst til, at jeg er god nok, og værd at være sammen med, selvom sex er sværere for mig end for de fleste.

Jeg har stadig lang vej igen før min seksualitet hviler trygt i mig, men vejen føles langt mindre som et kæmpe uoverskueligt bjerg end da jeg startede. Og selvom usikkerheden, sårbarheden, smerterne og skammen stadig popper op, så gør selvsikkerheden, glæden og lysten det også, og det giver håb.

Tilbage er der bare at sige at jeg i hvert fald anbefaler Nadja til alle der føler stor sårbarhed i deres seksualitet, men rigtig gerne vil hjælpes på vej til at udfolde den. Det er helt sikkert det værd.

Nadja, tusind tak for at ville hjælpe os, som er blevet givet op af så mange andre lægesystemer.